X

[DK] Sydhavnen sætter strøm til fremtidens grønne bane

Kollapse
  •  

  • [DK] Sydhavnen sætter strøm til fremtidens grønne bane

    ​Banedanmark er i fuld gang med at elektrificere jernbanen. Dieseltoge skal erstattes med klimavenlige eltog, som er hurtigere, mindre støjende og udleder langt mindre CO2. For at skaffe strøm nok til fremtidens grønne jernbane er Banedanmark i gang med at renovere og bygge fordelingsstationer i hele landet.
    Og nu åbner en helt ny fordelingsstation i Sydhavnen, så vi kan få endnu mere strøm til fremtidens grønne jernbane.
    For at skaffe strøm nok til fremtidens grønne jernbane har Banedanmark bygget en helt ny fordelingsstation i Gl. Vasbygade i Sydhavnen i København, og herfra skal strømmen nu begynde at flyde.

    ”Fordelingsstationerne er på mange måder den grønne jernbanes bankende hjerte. Det er dém, der skal sørge for at levere de fornødne mængder strøm til fremtidens eltog. Jeg er derfor rigtig glad for, at fordelingsstationen i Sydhavn nu er klar, for det er en milepæl i vores grønne omstilling af jernbanen, siger Jette Aagaard, direktør i Banedanmarks Elektrificeringsprogram.

    Fordelingsstationen har været undervejs siden september 2020, og gør det muligt for togene at køre på el til og fra Københavns Hovedbanegård.
    Kan forsyne en større provinsby


    En fordelingsstation, som for mange måske er et fremmed ord, er et strømanlæg nær banen, hvis vigtigste opgave er at sende den rette mængde elektricitet direkte ud i køreledningerne.

    Den nye fordelingsstation i Københavns Sydhavn har så stor kapacitet, at den ville kunne forsyne cirka 100.000 husstande med strøm, hvis den kørte med fuld kapacitet.

    Faktisk er kapaciteten så stor, at der forud for etableringen af selve anlægget, er blevet trukket to kabelrør, der hver er én kilometer lange, med slæbebåde fra Amager gennem Københavns Havn til deres endelige placering mellem HC Ørstedsværket og Gl. Vasbygade. Her ligger de trygt 17 meter under jorden.

    Læs også: Derfor er fordelingsstationer vigtige for den grønne omstilling
    En nøglerolle for fremtidens eltog


    Fordelingsstationen forsyner banen med el i retning mod Vigerslev og Kildebrønde mod sydvest, Kastrup mod sydøst og København H og videre mod Østerport mod nord.

    Sydhavnens nye strømstærke anlæg er den ene af i alt fire nye fordelingsstationer, der bliver bygget i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen. Her spiller fordelingsstationerne hver især en nøglerolle for fremtidens klimavenlige jernbane.

    ”I fremtiden kommer der til at køre væsentligt flere eltog på et stigende antal strækninger. Samtidig skal dieseltog løbende udfases, hvorfor vi får brug for rigtig meget strøm på banen. Derfor er vi i gang med at opgradere og bygge fordelingsstationer i hele landet, så den grønne omstilling bliver understøttet, og togene kan få grønt liv, forklarer Jette Aagaard.

    Tilbage i december 2021 stod den første fordelingsstation klar i Gelsted på Fyn, og planen er, at de sidste to skal opføres i henholdsvis Slagelse og Marslev.

    Fakta
    • Banedanmark er i fuld gang med at elektrificere jernbanen.
    • Elektrificeringen er en forudsætning for at kunne indsætte fremtidens eltog, som er hurtigere, støjer mindre og udleder 85 procent mindre CO2 end de gamle dieseltog.
    • Banedanmark er i gang med at bygge nye fordelingsstationer i hele landet, der skal levere strøm til fremtidens eltog.
    • Fordelingsstationen i Sydhavn består af tre styks transformere, der hver kan levere 23 MVA.
    • Det er Ørstedsværket, der leverer 132 kilovolt til fordelingsstationen i Sydhavnen, som transformerer de 132 kilovolt til 25 kilovolt, så de passer til køreledningerne.



      Å legge inn kommentarer er deaktivert.

    Trender

    Kollapse

    Laster inn kalender...
    Laster inn kalender...
    Jobber...
    X