Jernbane.net

Velkommen! Logg Inn Opprett en ny profil

Avansert
Støtt oss
[KR] Korean Air-søstre mister topposter



avatar
Ronny Maarud
[KR] Korean Air-søstre mister topposter
24. April 2018, kl. 13:03
Det som skjer det skjer, og det skjer i de beste familier.

Korean Airs bestyrelsesformand har fjernet sine to døtre som vicekoncernchefer efter flere dårlige sager.
Den ene af dem blev forleden suspenderet.

”Som bestyrelsesformand for Korean Air og far er jeg forfærdelig ked af mine døtres fejltagelser. 
Det hele er mit ansvar og mine fejl.”

Det sagde bestyrelsesformand i det store sydkoreanske flyselskab Korean Air, Cho Yang-ho, 
søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det skete da han meddelte, at det sydkoreanske Skyteam-medlem med omgående virkning fratager 
hans to døtre deres poster som henholdsvis vicekoncernchef i flyselskabet og medirektør for en hotelgruppe.
KAL Hotel Network kontrolleres også af Cho-familiens koncern, konglomeratet Hanjin Group, 
der blandt andet er storaktionær i Korean Air.

Det drastiske skridt skete efter det forleden kom frem, at den ene af hans døtre, 
vicekoncernchef i Korean Air, 36-årige Cho Hyun-min, ”Emily,” sidste måned under 
et møde hos flyselskabet i vrede smed vand i hovedet på en højtstående repræsentant 
fra et reklamebureau. Da nyheden om hændelsen blev bragt i sydkoreanske 
medier, blev Emily Cho suspenderet. Hændelsen undersøges nu af sydkoreansk politi.

Der er megen debat i det sydkoreanske samfund om den store indflydelse de store konglomerater, 
de såkaldte chaebols, som Hanjin Group har og hvor for eksempel familiemedlemmer 
får topposter uden nødvendigvis at have kvalifikationerne.

Smed kabineansat af fly
For fire år siden skabte den ældre af de to døtre, 44-årige Cho Hyun-ah, ”Heather,” skandale, 
da hun som – dengang – vicekoncernchef i Korean Air beordrede et fly fra selskabet tilbage til gaten i 
New Yorks JFK-lufthavn. Hun var rasende over, at hun som passager 
på første klasse fik serveret nødder i en pose fremfor på en tallerken.

Ved gaten fik Heather Cho smidt den ansvarlige fra kabinepersonalet af flyet.
Hun fik efterfølgende fem måneders fængsel i Sydkorea.

Heather Cho dukkede sidste måned igen op til overfladen, nu som meddirektør for hotelgruppen 
KAL Hotel Network, der også hører under Hanjin Group. 
Søstrenes bror er koncerndirektør i Korean Air med ansvar for drift.

Det har næppe gjort deres fars humør bedre, at det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap i 
weekenden kunne oplyse, at det sydkoreanske toldvæsen har indledt undersøgelser af hvorvidt 
hans tre børn angiveligt ved hjælp fra Korean Air fik bragt luksusvarer ind i Sydkorea uden at betale told af disse.

Kilde: Reuters







Beklager, men du kan ikke svare på denne tråden fordi den er stengt.