Jernbane.net

Velkommen! Logg Inn Opprett en ny profil

Avansert
Støtt oss
[DK] Opstart på Køge Nord Station Øst



avatar
Ronny Maarud
[DK] Opstart på Køge Nord Station Øst
08. November 2018, kl. 11:39
Opstart på Køge Nord Station Øst

KØGE KOMMUNE OG BANEDANMARK GÅR SNART I GANG OMRÅDET ØST FOR S-BANEN.

Den 13. november går Køge Kommune og Banedanmark i gang med at etablere forpladser øst for S-banesporene samt perroner til S-banen. Arbejderne ved forpladserne forventes afsluttet i starten af marts af 2019. De indledende arbejder består blandt andet af fjernelse af buske og træer og opstilling af byggepladshegn.

Det skal vi lave
Vi skal i perioden frem til marts 2019 færdiggøre S-baneperronerne og etablere en forplads til blandt andet cykelparkering. I øvrigt skal vi i weekenden i uge 46 montere de sidste to trapper og rulletrapper ved S-baneperronerne. Du kan forvente en del arbejdskørsel i forbindelse med arbejderne.

Stiomlægning
Cykelstien ved gangbroens gavl (Kirstinedalsstien) bliver omlagt fra uge 47 til starten af marts 2019. Den vil i hele perioden være farbar.

Hvornår arbejder vi
Vi arbejder primært i dagtimerne mellem kl. 7:00 og 18:00, men vil også udføre arbejder under natspærringer på Køge Bugt Banen i weekenderne uge 45 og 46 samt nætterne til mandag, tirsdag og onsdag i uge 45.

Vi har dispensation til udvidet arbejdstid ved behov. Arbejderne, vi udfører, vil dog ikke være specielt støjende.

Vi beklager generne og håber på din forståelse, mens arbejdet står på.



Beklager, du har ikke tillatelse til å legge inn / svare i dette forumet.