Jernbane.net

Velkommen! Logg Inn Opprett en ny profil

Avansert
Støtt oss
[DK] ​Selvbetjening i alle Midttrafiks busser



avatar
Jernbane.Net
[DK] ​Selvbetjening i alle Midttrafiks busser
14. January 2021, kl. 12:43
Fra 14. januar lukker Midttrafik midlertidigt ned for det betjente salg i alle busser. Det vil ikke være muligt at købe en billet med kontanter eller kort eller veksle penge ved chaufføren. Midttrafik henviser til Midttrafik app, Midttrafik webshop og rejsekort, og har midlertidigt oprettet muligheden for at betale med MobilePay. For at beskytte chaufførerne, vil det være kontrollørerne, der forestår billetkontrollen.

Midttrafik og de øvrige trafikselskaber i Danmark lukker midlertidigt ned for det betjente salg i busserne fra torsdag 14. januar. Nedlukningen sker primært for at beskytte chaufførerne, så de fortsat kan varetage den kritiske infrastruktur, som busserne udgør i det danske samfund. Beslutningen er taget på baggrund af regeringens seneste restriktioner om øget afstand i kollektiv trafik.


”Vi skal passe godt på hinanden - og det gælder både kunder og chauffører. Derfor har Midttrafik på linje med de øvrige trafikselskaber i Danmark besluttet, at det betjente salg i busserne lukkes midlertidigt”, fortæller Thomas Dalgaard Mikkelsen, talsmand for Midttrafik.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at trafikselskaberne kan afvise kunder med kontanter på grund af corona-krisen, når der er indført selvbetjening i alle busser. Derfor vil chaufførerne hverken sælge eller kontrollere billetter fra torsdag 14. januar.

Selvbetjening med Midttrafiks billetprodukter
For langt de fleste af Midttrafiks kunder medfører indførelse af selvbetjening i Midttrafiks busser kun den forskel, at de ikke skal fremvise billet til chaufføren, men i stedet til en kontrollør. Rejsekort, enkeltbilletter, klippekort eller pendlerkort i Midttrafik app og pensionistkort er de mest udbredte billetformer blandt Midttrafiks kunder.

I Aarhus bybusser kan kunderne fortsat købe billetter med kontanter i billetautomaten, men chaufføren veksler ikke penge.

Siden nedlukningen af det betjente salg i foråret har mange af Midttrafiks kunder skiftet kontantbetalingen ud med andre billetformer. Salg af billetter med kontanter udgør i dag 10 % i forhold til kontantsalget sidste år. Det er hovedsageligt de ældre kunder, der fastholder brugen af kontanter.

Midttrafiks alternativer til det betjente salg

Rejsekort eller pensionistkort
Midttrafik anbefaler, at ældre kunder får hjælp af en pårørende til bestilling af et rejsekort eller et pensionistkort på Midttrafik webshop hurtigst muligt.


Beklager, du har ikke tillatelse til å legge inn / svare i dette forumet.