Jernbane.net

Velkommen! Logg Inn Opprett en ny profil

Avansert
Støtt oss
[DE] Tyskland frister: WINTER WUNDER DEUTSCHLAND
Lagt inn av Jernbane.Net 



avatar
Jernbane.Net
[DE] Tyskland frister: WINTER WUNDER DEUTSCHLAND
30. November 2021, kl. 16:44
Men timingen er kanskje ikke optimal...

WINTER WUNDER DEUTSCHLAND



Tyskland som vinterdestination har meget at byde på – skisport for hele familien, vandreture gennem det fortryllende snelandskab og afslappende kurophold for krop og sjæl.

Vinteren står for døren, og vi behøver ikke at kigge langt mod syd for at finde et ægte winter wunderland.

”Tyskland kan rigtig meget som vinterdestination. Mange forbinder ikke vores naboland med skisport, men Tyskland har mange gode skisportsområder, og det er oplagt at kombinere en skiferie med spa og wellness, som Tyskland jo er så kendt for,” siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.


Alpin snesikkerhed

Mange danskere kender skisportsområdet Garmisch Partenkirchen fra den traditionsrige skihops-konkurrence 1. nytårsdag, men udover skihop er området en moderne og snesikker skidestination.


Ski i Garmisch-Partenkirchen ©GaPa Tourismus/ Uli Wiesmeier

I Garmisch Partenkirchen er der sammenlagt 118 kilometer pister, og nogle af dem befinder sig i 2.830 meters højde på Tysklands eneste gletscherområde, hvor der er sne syv måneder om året.

Det er også i Garmisch Partenkirchen, at man finder den legendariske syv kilometer lange sorte piste, Kandahar. Et enkelt sted falder ruten med hele 92 procent, og den strækning er kun for de absolut mest rutinerede skiløbere, da farten kan komme op på 130 km/t. Andre kan stå af på Kandahar-ekspressens mellemstationer og undgå de sværeste stræk.


Garmisch-Partenkirchen i vinteren ©GaPa Tourismus/ Marc Hohenleitner

I Garmisch Partenkirchen ligger Tysklands højeste bjergtinde Zugspitze. Bjergtoppen ligger 2.962 over havets overflade, og kan nås med en gondol. På toppen ligger en stor kunsthal, hvorfra der er en fabelagtig udsigt.

"Også skidestinationer kan blive ramt af coronarestriktioner med kort varsel, så det er naturligvis en god ide at følge med i hvordan det udvikler sig på skisportsstedernes hjemmeside" siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Børnevenlig ski i Bayern

I de bayerske alper ligger skisportsområdet Berechtesgaden, hvor man udover den uovertrufne natur også kan opleve den helt specielle sydtyske stemning. Området består af flere mindre skiområder, som tilsammen udgør 60 kilometer pister - og er et godt sted for nybegyndere. Særlig Rossfeld og Hochschwarzeck er populære blandt børnefamilier og nybegyndere. Rossfeld har en snowboardbakke med tilhørende forlystelsespark, mens Hochschwarzeck er kendt for den legendariske kælkebakke ’Hirscheckblitz’.



Beklager, du har ikke tillatelse til å legge inn / svare i dette forumet.